Natur­stribe­dag på Rye­gaard Gods

Mange steder i det ganske land kan vi opleve udsåede blomsterstriber langs vejene. Danmarks Biavler­forening, Økologisk Land­brug med flere, anbefaler striberne som et vigtigt tiltag for bestøvende insekter i landbrugs­landet. Biologerne er uenige og pointerer at værdien af disse tiltag, især for de sjældne og truede arter, er yderst begrænset.

Landmænd som natur­forvaltere

Derfor inviterede organisationen Verdens Bedste Fødevarer (tidligere: Verdens Rigeste Land­mænd) i samarbejde med Dansk Planteværn alle interesserede til en naturstribe­dag “Land­mænd som natur­forvaltere” tirsdag den 20. august. Formålet var at skabe en dialog omkring land­brugets tiltag for naturen og demonstrere nogle af disse virkemidler i praksis.

Arrangementet foregik på demo­farmen Ryegaard Gods, hvor Dansk Plante­værn har gennem længere tid foretaget forsøg med blomsterstriber, lærkepletter, insektvolde og andre tiltag til gavn for agerlands natur.

Programmet bestod af fremvisning af blomster­striberne og et til­knyttet skole­projekt, samt en række korte oplæg afsluttet med en natur­debat om tiltag for naturen i landbruget, med Morten D. D. Hansen som trækplaster.

Programmet tiltrak da også omkring 100 gæster, der søgte inspiration til blomster­striber og andre natur­tiltag.

Blomster­striber i stribe­vis

Ved markvandringen på godsets demonstrations­arealer præsenteredes vi for ikke mindre end 13 forskellige blomsterstriber, anlagt i 3-meters bredde: 8 striber, som var sået den 7. maj i år, 4 striber fra sidste år og en enkel med en del år på bagen. Rundvisningen var ledet af forsøgs­leder hos Dansk Planteværn, agronom Jørgen Lundsgaard.

Blomsterstriberne sås typisk i starten af maj, når jordtemperaturen kommer over 10 grader og hvor der er udsigt til regn, så planterne i blandingen får en god start og kan klatre sig i konkur­rencen mod spirende mark­ukrudt.

De udsåede blandinger kunne opdeles i to grupper, hvor den ene (frøgruppen) har primært fokus på vinterføde til markens fugle, mens den anden tilbyder pollen og nektar til bestøvere.

Lærker, viber, agerhøns og andre fugle har om efteråret og vinteren brug for nærings­fulde frø. Blandinger i frøgruppen består derfor af planter som quinoa, sennep, ræddike, hirse, solsikke, boghvede, cikorie, stenkløver, honningurt og oliehør.

Blandinger for bestøvere indeholder gerne kællingetand, forskellige kløvertyper, honningurt, hjulkrone, boghvede, solsikke med flere. Her prioriteres ifølge Jørgen Lundsgaard planter med godt overvintringsevne.

Fire af de fremviste striber er sået i foråret 2018. De blev vurderet i foråret til at have en jævn plante­bestand, så de kunne fortsætte i år, fortalte forsøgslederen under rundturen.

Striberne fra året før blomstrer gerne tidligere på sæsonen end dem, der er sået samme år. De sørger for at bierne har adgang til store mængder pollen inden rapsen blomstrer. På Ryegaard stræber man efter, at så mange striber som muligt bliver liggende i mere end 1 år af hensyn til især de jordboende vilde bier.

Den ældste stribe, oppe ved gravhøjen, var anlagt helt tilbage i 2008. Af de udsåede planter kunne der på nuværende tidspunkt kun ses lucerne og cikorie, resten er primært græsser med enkelte lokale arter.

Naturstriberne, som står på demonstrationsarealer er i øvrigt af samme slags, som dem der bruges ude i marken på Ryegaard og Trudsholm Godser, hvor nogle af striberne ligger 1 år, mens andre får lov at ligge 2 eller 3 år, hvis ukrudtet ikke tager overhånd.

Skole­projekt om blomster­søgende insekter

Skoleprojektet var præsenteret af Klaus H. Petersen, virksomheds­rådgiver i Bornholms Landbrug & Fødevarer og projekt­leder på kampagnen Bornholm­ Blomstrer, med hjælp fra børn og lærere fra Bramsnæsvig­skolen i Ejby.

Ideen med skole­projektet er at give eleverne på 4-7 klassetrin en bedre natur­forståelse via undersøgelse og bestemmelse af blomster­søgende insekter i felten og under­visning i bestøvernes betydning for den mad, vi spiser.

Til det formål er der i forbindelse med den bornholmske blomster­kampagne udviklet et nyt værktøj – et bestemmelsesdug, der hjælper børnene med at sætte navn på en række af de insekter, de ser f.eks. i blomsterstriberne. Bestemmelsesdugen indgår i klassesættet, der også indeholder insekt­fangere, indsamlingsglas, insektnet og informations­materiale.

Projektet var præsenteret for første gang den 20. maj på FN’s World Bee Day på Bornholm, hvor den fik en god modtagelse hos elever og lærere. Planen er, at den skal udbredes til resten af landet.

Bliv Bivenlig

Rune Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, præsenterede foreningens “Bliv bivenlig”-kampagne, som vi omtalte i april 2018.

Kampagnens anbefalinger er bygget op omkring tre overordnede råd: Så og plant bivenligt, klip bivenligt og skab bivenlig plads.

Disse råd uddybes i et temahæfte udgivet sidste år, som Biavlerforeningen medbragte til naturstribe­dagen sammen med folder “Bier og sprøjteskader”, udgivet i samarbejde med Dansk Planteværn, Landbrug & Fødevarer og SEGES. Danmarks Biavlerforenings bivenlige anbefalinger i forbindelse med landbrugsdrift kan læses på bivenlig.dk.

Bistader til vilde bestøvere

André Amtoft fra Habeetats, der fremstiller små og store bistader til hulboende enlige bier, intro­ducerede de frem­mødte til bistaderne opstillet på Ryegaard, og fortalte om deres funktion og vedlige­hold.

Bistaderne er udformet som sheltere, hvor der stables plader med udfræsede riller, der måler 8 og 6 mm i diameter. Størrelsen er valgt, så det matcher de hul­diametre, som murer- og blad­skærer­bier foretrækker til deres rede­gange ude i naturen.

Formålet er, at opbygge sunde bestande af enlige bier til bestøvning i forbindelse med produktion af fødevarer. Bierne sikrer også frøsætning i naturstriberne, til gavn for markens fugle.

Mere biodiversitet med Conservation Agriculture

Marianne Bruus, seniorforsker ved Aarhus Universitet, præsenterede de foreløbige resultater fra Carbon Farm projektet og fortalte om positive effekter af permanent jorddække og reduceret jord­bearbejdning på dyrkningsfladens leddyr og insekter. Øget antal af disse dyr gavner bl.a. biologisk bekæmpelse af bladlus.

Du kan læse mere om Carbon Farm-projektet på Økologisk Landsforenings website.

Paneldebat om landmænd som naturforvaltere

Et af programmets hovedpunkter var paneldebat, hvor deltagerne fremlagde deres syns­punkter omkring natur­fremmende tiltag i land­bruget og forsøgte at svare på spørgsmål om: Giver tiltag på landbrugsarealer positive effekter for biodiversiteten? Er naturstriberne til nogen gavn for bestøvende insekter? Og hvad skal der til, for at landmænd kan tage hånd om naturen i det opdyrkede danske landskab?

Deltagere i paneldebatten på Ryegaard. Fra venstre: Ordstyrer Felix Stark, stifter og talsmand for Verdens Bedste Fødevarer, Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, Jan Pedersen, biolog i Danmarks Natur­frednings­forening, Ole Christiansen, landmand og initiativ­tager til Sjælland Summer og Morten D.D. Hansen, biolog og natur­formidler ved Natur­historisk Museum i Aarhus. Foto: © Maria Gram

Rune Havgaard Sørensen, sekretariats­leder i Danmarks Biavler­forening, efterlyste under debatten en større variation i landskabet og en større variation i pollenressourcer for bierne.

Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, mindede deltagere om at blomster­striberne er det tiltag for naturen i agerlandet, som scorer lavest på listen med de 10 anbefalinger til landmanden og huskede os alle på, at et enkelt tiltag løser ikke det hele. Det er bedre at gøre lidt af alle tiltagene for at give naturen en hjælpende hånd.

Hun omtalte også udspillet fra DN og Landbrug & Fødevarer, Fælles løsninger for natur og landbrug, der var fremlagt tidligere på året og hvor der foreslås at 100.000 hektar landbrugs­jord tages ud af drift for naturens skyld. Karen Post mener at multi­funktionel jord­fordeling og modernisering af amoniak-lovgivningen, er de vigtige værktøjer for bedre natur i Danmark i fremtiden.

Jan Pedersen, biolog i Danmarks Natur­frednings­forening, synes at blomsterstriberne er bedre end ingenting, men det er græssende dyr, vi mangler. Vores beskyttet natur, der ligger som små lommer i det danske landskab, mister artsindholdet, som lige så stille siver ud år for år.

Ole Christiansen, landmand og initiativtager til Sjælland Summer ville overveje at tage jord ud af dyrkningen, ud over at så blomsterstriber, hvis han til gengæld får mulighed for at “give den fuld gas” på den dyrkede flade.

Morten D.D. Hansen understregede at udsåning af blomsterstriber er ikke noget instrument i naturforvaltningen, men omvendt mente han heller ikke, at det er dumt at anlægge striberne. Vi må bare ikke nøjes med det, for så mister vi uerstattelige ting imens. Han påpegede også, at vi har vi har en udfordring i den almindelige naturforståelse i Danmark, selv om det går i den rigtige retning, bl.a. takket være de populære natur-apps.

Debatten sluttede med en opfordring fra Felix Stark, talsmand for Verdens Bedste Fødevarer, om at komme over konflikterne, hvor vi snakker om det, der er galt i stedet for at snakke om, hvordan vi kommer fremad. Det kunne stort set alle i debatpanelet slutte sig til.

Du kan se (eller gense) hele debatten her.
 

Links:

Etiket: , , ,