Opfodring til politisk initiativ

Behovet for en ændring af praksis og regler på en række områder er stor og tiltagende, hvis vi skal gøre os et håb om at stoppe tabet af bestøvende insekter i den kommende national­park og i resten af landet.

Vi har brug for en modificering af vore love og bekendtgørelser, så de i højere grad implemen­terer anbefalingerne fra den Inter­nationale Handlings­plan for Bestøvere (COP 6 Decision VI/5, 2002) og afspejler vore forpligtelser over for Konven­tionen om Biologisk Mang­foldighed.

Vi må erkende bestøvernes essentielle betydning for biodiversiteten og tage højde for den i lov­givningen, for effektivt at kunne beskytte de bestande, der endnu findes i vores natur, sikre deres leve­steder og skabe tilstrækkelige fødekilder for dem i vore kultur­landskaber.

Model

For i højere grad at tilskynde til beskyttelsen af de bestøvende insekter i vore landbrugs­landskaber må viden om bestøvernes rolle, livsbetingelser og krav til miljø, formidles til både naturforvaltere, lodsejere og politikere. Samtidig bør der via lovgivning skabes økonomiske rammer for en bedre bevaring af bio­diversiteten i naturen og kultur­landskabet.

Derfor anbefaler programmet, som blev forlagt styre­gruppen, at national­parken tager initiativ og øver indflydelse på politiske løsninger, der vil sikre bedre livsvilkår for både honningbier og de mange arter af vildtlevende bier og andre bestøvere. Specifik foreslås der at:

  • Iværksætte en ændring af loven og den gældende praksis omkring brugen af pesticider i Danmark.
  • Igangsætte beskyttelsen af de småhabitater med sjældne biarter eller betydelige bestande af bier, som ikke er omfattet af Natur­beskyttelses­lovens § 3.
  • Forhindre en yderligere opsplitning af levesteder via stop for sammen­lægninger af landbrugsarealer.
  • Sørge for i størst muligt omfang at genoprette de skader der er blevet forvoldt gennem oppløjning af brakarealer efter ophør af udtagningspligten (f. eks. via støtteordninger, som “Grøn vækst”).
  • Arbejde på at omstøde afgørelsen om, at vildtagre beliggende i forbindelse med dyrkede marker må betragtes som dyrket afgrøde og både gødes og sprøjtes.
  • Genvurdere anbefalingerne for bivenlige planter i vildtstriber og vildtagre og fremme anvendelsen af blomsterblandinger, hvor de valgte planter overlapper og afløser hinanden gennem hele sæsonen og skaber samlet en hel kæde af fødekilder for de bestøvende insekter.
  • Udarbejde vejledninger med fokus på bivenlige planter til brug ved tilsåning og tilplantning af industriområder, nye anlægsarbejder, skolernes grønne arealer og lignende.

Landmænd kan opnå en væsentlig bedre bestøvning af deres afgrøder ved at så i udkanten af marken blomstrende vildt­striber, der indeholder planter fra en særlig tilpasset fouragerings­kæde, forstået som en sekvens af væsentlige fødekilder speciel beregnet for de bestøvere, som er relevante for bestøvning af afgrøden.

Figur nedunder viser et eksempel på sådan en fouragerings­kæde med overlappende blomstring tilpasset bestøvere af raps og afgrøder fra ærte­blomst­familien.

Fourageringskæde med plantekalender for vejbier (Ruszkowski et al., 2007)

Fourageringskæde med plantekalender for vejbier (Lasioglossum spp.), potentiale bestøvere af raps og lucerne (Ruszkowski et al., 2007).

Note:

I den udenlandske faglitteratur findes talrige beskrivelser af føde­planter og fourageringskæder for bestøvere af de fleste dyrkede afgrøder, helt nede på slægtsniveau. Disse data vil være særdeles velegnede, som udgangs­punkt til aktiv indsats i natur­formidlingen.

Referencer:

  1. Convention on Biological Diversity (2002): COP 6 Decision VI/5: Agricultural biological diversity. Annex II: Plan of Action for The International Initiative for The Conservation and Sustainable Use of Pollinators.
  2. Gram-Jensen, M. (2010): Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrunds­beskrivelse med forslag til et bredt beskyttelses­program. Naturgruppen, National­park­undersøgelsen i Det Sydfynske Øhav.
  3. Gram-Jensen, M. (2011): Beskyttelse af vildtlevende bier og andre bestøvere. En udfordring for naturforvaltningen. Poster. Biodiversitetssymposiet 2011, Aarhus Universitet, 20.-21. januar 2011.
  4. Ruszkowski, A., Bilinski, M., Gosek, J., Kaczmarska, K. (2007): Znaczenie gospodarcze i baza pokarmowa pszczół samotnic z rodziny smuklikowatych (Hymenoptera, Apiformes, Halictidae). [Economic importance and food basic of the Halictid solitary bees. Halictidae (Apoidea, Aculeata, Hymenoptera)]. Zeszyty Naukowe Instytutu Sadownictwa i Kwiaciarstwa. Monografie i Rozprawy.

Læs også:

 

Oprettet den 18. januar 2011. Sidst redigeret den 11. marts 2011