Bier i Danmark, vores nye danske forening, der arbejder for bedre forhold for vilde bier, har ved sin ekstraordinær generalforsamling i Odense den 18. maj 2015 udnævnt den britiske biforsker Dave Goulson til æresmedlem af foreningen.
Æresmedlemskabet er en anerkendelse af Dave Goulsons store bidrag til beskyttelsen af humlebier og et udtryk for taknemmelighed for den inspiration, som hans arbejde og grundlæggelsen af Bumblebee Conservation Trust har været for os i Danmark. Udnævnelsen medfører livsvarigt, kontingentfrit medlemskab af foreningen.
Æresbevisningen blev overrakt i går aftes på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor auditoriet var fyldt med humlebiinteresserede tilhørere, der mødte op for at høre Dave Goulson fortælle om hans liv med humlebier.

Overrækkelsen af æresbevisning fra foreningen Bier i Danmark. Fra venstre: en af foreningens aktive, Sara Julie Møhlenberg, formand og stifter Maria Gram-Jensen og den nyudnævnte æresmedlem, professor Dave Goulson.
Dave Goulson, der er professor i biologi ved University of Sussex og en af Storbritanniens mest anerkendte naturforkæmpere, er aktuel i Danmark med sin populærvidenskabelige bog om humlebier, som blev udgivet på dansk i april på Hr. Ferdinand, under titlen “Humlen ved det hele – Min eventyrlige liv med bier”.

Ved foredraget på Naturhistorisk Museum var der også en lejlighed til at købe bogen “Humlen ved det hele” og få den signeret af forfatteren.
Bogen har fået fine anmeldelser i Storbritannien og har – ifølge forfatteren selv – vist sig at være en fremragende måde at opbygge en folkelig interesse i bier og deres bevarelse. Det, håber vi, også vil ske i Danmark, efter at den danske udgave af “En Sting i Tale” har fundet plads på boghandleres hylder landet over.