Borgere var bange for bistik, derfor blev to kolonier af pragtbuksebi – i Hundested og Vamdrup – sprøjtet væk. Nyheden har vakt vrede og fortørnelse over uvidenheden bland de ansvarlige i kommunen og inkompetencen hos skadedyrsfirmaer. Danmarks Biavlerforening har fremstillet et oplysningsskilt, der frit kan hentes af alle.
Linden blomstrer og igen ligger der døde humlebier under lindetræerne. Årsagen til dette har været diskuteret længe og det endegyldige svar er ikke fundet, men de seneste undersøgelser peger dog på sult, som den mest sandsynlige årsag.
Det toårige forbud mod brugen af tre insektgifte fra neonikotinoid-gruppen til behandling af insektbestøvede afgrøder i EU udløber sidst på året. En ny artikel, publiceret i det seneste nummer af Tidsskrift for Biavl, gør status for viden om neonikotinoidernes effekter på bier, og ridser op, hvad vi fortsat mangler viden om.
En undersøgelse, udført af forskere fra universiteterne i Lund og Uppsala og offentliggjort i tidsskriftet Nature, viser at neonikotinoider anvendt som bejdsemiddel i raps rammer især hårdt de enlige bier og humlebier. Palle Frejvald og Ole Kilpinen gennemgår den svenske undersøgelse i en artikel udgivet i Tidsskrift for Biavl.
Forebyggende sprøjtning med insektmidler bør slet ikke finde plads og selv ved skadedyrsangreb, bør det foregå uden for humlebiernes flyvetid med nødvendig holdes afstand til hegn og skel, for at undgå at biernes redesteder udsættes for giftpåvirkning.
Neonikotinoider er en bredt anvendt gruppe af pesticider, som påvirker insekternes centralnervesystem, men regnes for mindre giftige for pattedyr. To forskerhold har hver for sig konkluderet, at de langsomt dræber bestande af honningbier og humlebier. Videnskab.dk omtaler deres rapporter, publiceret fra Science, i hele tre artikler om emnet.
Poster fra Danmarks første Biodiversitetssymposium på Aarhus Universitet viser forslaget til beskyttelse af vildtlevende bier og andre bestøvere, udarbejdet for nationalparkundersøgelsen på Sydfyn. Forslaget udpeger de væsentlige årsager til nedgangen i antallet af bestøvere og giver en række anbefalinger.
Generationer igennem blev bestøvningen betragtet som et naturligt gode, men sikkerheden for, at naturen selv klarer opgaven er ikke længere til stede. Landbruget viser dog fortsat ikke den store interesse i beskyttelsen af bier og andre bestøvende insekter. Samtidigt er de vilde bestøvere, inklusive bier, ret dårligt undersøgt og data ligger meget spredt.
