Kilde: Fyens Stiftstidende samt udvalgt litteratur
Hunnen af keglebien Coelioxys alatus fra Kohaveskoven i Odense. Foto © Kent Runge Poulsen
En ny art for Danmark
Den nye danske biart, keglebien Coelioxys alatus Förster, 1853, blev opdaget den 30. juli 2024 i Kohaveskoven i Odense.
Fundet blev gjort af Kent Runge Poulsen, en pensioneret gymnasielærer og kendt entomolog med en særlig interesse i bier og hvepse. På en tur mellem Niels Bohrs Allé og Grevenlundsvej lagde han pludseligt mærke til en bi med et særpræget udseende, og skyndte sig derfor at tage billeder af den.
De tre billeder af bien, som han har nået at tage inden bien fløj videre, sendte hen videre til to andre bi-eksperter på Københavns og Aarhus Universiteter, og de begge bekræftede hans identifikation af bien som en Coelioxys alatus – en helt ny art for Danmark.
Fundet af keglebien C. alatus i Kohaveskoven i Odense bringer dermed antallet af bier kendt fra Danmark op på 297 arter.
Hunbien med den bevingede spids på bagkroppen
Der skal måske tilføjes, at betegnelsen “alatus” i artens videnskabelige, latinske navn, betyder “bevinget” og blev i sin tid tildelt arten på grund af nogle vingelignende udvidelser, der findes hos hunnerne på begge sider af den 5. sternit. Og det var netop de små, kartakteristiske “vinger” på bagkroppens spids, der fangede Kent Runge Poulsens opmærksomhed.
I øvrigt omtales arten i ældre entomologisk literatur som Coelioxys alata, men artsnavnet blev efterfølgende justeret, for at følge reglerne i latinsk grammatik. Coelioxys alatus blev tidligere også omtalt under synonymnavnet C. montandoni.
Den nyfundne bi har nu fået sin danske navn – trækeglebi.
Bien er en redesnylter
Coelioxys alatus er, ligesom andre arter af keglebier, en redesnylter. Den hverken bygger rede eller samler proviant til eget afkom, men i stedet snylter den på andre bier og lægger sine æg i en eksistererende rede. Det er forbavsende udbredt hos bierne, men ret smart at leve på den måde, for det kræver færre ressourcer – omkring 20 procent af vores biarter lever som redesnyltere.
Keglebierne foretrækker generelt bladskærerbier som deres værter, men de kan også snylte på andre slægter, især af bugsamlerbier.
For trækeglebiens C. alatus vedkommende anføres bladskærerbien Megachile ligniseca i litteraturen som artens hovedvært, mens gederamsbladskærerbien M. lapponica og galtetandvægbi Anthophora furcata nævntes som sækundære, sandsynlige værter.
Sjælden, men udbredt i Europa
Trækeglebien Coelioxys alatus er fundet sporadisk over det meste af Tyskland og mange andre lande i Europa. Det nærmeste findested ligger nord for byen Lübeck.
Kent Runge Poulsen mener, at der må være flere trækeglebier ude i den danske natur, uden at nogen har set dem, da arten kan ikke være spredt fra Tyskland helt op til Odense i et ryk.
Han mener også, at det næppe var tilfældigt, at den nye keglebi dukkede op netop i Kohaveskoven. Det er et område, hvor Odense Kommune har gjort en del for naturgenopretningen.
Det er vigtigt at man lader gamle træer stå, da keglebierns værtsarter, bladskærerbierne, yngler gerne i døde træer, hvori billerne gnaver de huller, som de kan overtage.
Link:
Relevant litteratur:
- Devalez J. (2010): Nouvelles données sur Coelioxys alata Förster (Hymenoptera, Megachilidae), sa biologie et sa distribution. OSMIA n°4, p. 20-23.
- Michez D., Rasmont P., Terzo M., Vereecken N. J. (2019): Bees of Europe, NAP Editions – p. 397-400.
- Scheuchl E. (2006): Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs, Band II: Megachilidae & Melittidae, Apollo Books – p. 150-151.
- Scheuchl E. & Willner W. (2016): Taschenlexikon der Wildbienen Mitteleuropas. Alle Arten im Porträt. Quelle & Meyer – p. 324-325.
- Westrich P. (2018): Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer – p. 643-644
Tak til Kent Runge Poulsen for billede af trækeglebien Coelioxys alatus fundet i Odense.
Oprettet den 6. august 20243