Flere gode boliger til bierne!

Bihus af massivt træ

Laves bihuset af massivt træ, er det bedst at bruge hårde træsorter som eg, bøg, ask eller træ fra frugttræer. Gran og fyr er uegnet, fordi de afgiver harpiks og revner meget. Begge slags er også svære at bore glatte huller uden trevler i.

Det er nemmest at bruge en søjleboremaskine (bore­maskine monteret på stativ) og sneglebor i forskellige diametre. Bor ikke i endetræet. Hullerne skal helst gå på tværs af årene for at undgå, at der opstår revner, der ødelægger yngle­kamre og giver adgang for snylterne.

De forskellige bier har forskellig størrelse, så huller i forskellig diameter vil tiltrække flere arter af bier. Enlige bier er kræsne i deres valg af egnede hulrum, så der er brug for huller fra 3-4 mm i diameter for de mindste arter og op til omkring 10 mm for de største. Huller i mellem­størrelse er de mest brugte.

Husk at jo større tværmål, jo dybere skal hullet være. Hullerne skal være lukkede bagtil og mindst 15 cm dybe for de store diametre, for at give plads til mange yngle­celler og dermed flere hunner.

Har du brug for en tommelfinger­regel, hvor dybe skal hullerne være, så er hullets tværmål ganget med 20 et godt udgangs­punkt. 10 gange hullets diameter, som vi ser anbefalet mange steder, er alt, alt for kort!

Bihus med plantestængler

Til bihuse med plantestængler skal der laves en lille kasse af f.eks. lærketræ – åbent foran og med et lille tag. Kassen må gerne være ca. 20 cm dyb. Bambuspinde eller andre hule plante­stængler skæres enkeltvis i passende stykker (20 cm), gerne ved hjælp af en nedstryger eller en dekupør­sav. De skal skæres helt glat, uden strittende fibre. Brug en smal, rund fil til at rense hulerne.

Det er vigtigt, at de afsavede stykker er lukket bagi. Derfor er det bedst altid at skære lige under bladfæstet. Bind de afsavede stykker sammen, så fuglene ikke kan trække dem ud, og saml dem, f.eks. i mælke­kartoner med lukningen i bunden. Man kan også bruge mælke­kartonerne til at sortere stænglerne efter tykkelse og længde og bruge dem som moduler i redekassen (det er alligevel kun forkanten, der vil være synlig).

Læg ikke bundter af smågrene eller fyldte plantestængler ud i bihusene. Man ser tit de fyldte stængler i alverdens bihoteller, vi har også prøvet dem, men det er spild af de gode intentioner. Selv plantestængler med blød kærne lagt ned i redekasserne bliver ikke brugt af bierne.

Hule, vandrette plantestængler vil derimod tiltrække mange forskellige bier. De fleste hulboende arter af bier leder nemlig efter færdige redegange. Der findes kun meget få arter, der selv gnaver deres reder ud i den bløde marv på grene og stængler, og disse arter foretrækker at gnave i de lodrette stykker af f.eks. brombær­ranker og lignende.

Læg i stedet et stort stykke mørt, nedbrudt træ, ud til de arter, der selv gnaver deres redegange ud. Dét bliver bl.a. nogle af bladskærerbierne glade for.

Heller ikke de så udbredte hulsten af tegl virker som bo for enlige bier. Hullerne her er for store, åbne i begge ender og for korte. Hulsten egner sig dog fortrinlig som et stativ, hvor man kan fastgøre bambuspinde og andre stængler i.

Observationskasse til hulboende bier

Flere steder på nettet foreslås der brug af plastik- eller glasrør som redegange i ynglekassen til hulboende bier, så man kan følge udviklingen og se, hvad der foregår i hulrummene. Gør det ikke! Fugt og kondens i disse lufttætte, små rør giver mug og skimmel, så både pollen­forsyninger og de små larver angribes.

Har du brug for en observationskasse, som kan bruges til formidling, kan du lave den af profil­brædder med rillerne tildækket med plexiglas eller kraftig plastikfolie: Klip brættet i passende længde (ca. 20 cm) og luk det i den ene ende. Sæt et stykke plexiglas eller kraftig plastikfolie i samme størrelse som brættet fast over rillerne. Placer brættet mørkt med den åbne ende forrest, enten liggende som skuffe i en lille kasse eller også monteret lodret bag en lille dør, som holdes fast med hængsler.

Rillede brædde­stykker kan også lægges sammen i flere lag og lægges ind i en lille kasse, der er åben foran, i stedet for at fylde kassen med plantestængler.

Redekasser til humlebier

Modsat redekasser til murerbier og bladskærerbier, der gerne flytter ind i de kunstige boliger, er det ikke så nemt at få succes med kasser til humlebier: Er man heldigt, vil måske én ud af tre eller fire bliver brugt af bierne, men oftest ender man med endnu flere mislykkede forsøg.

Vi kan dog få en større succes med at få kasserne beboet, hvis de indrettes efter alle kunstens regler. Det kan du læse mere om i artiklen Lad humlebierne summe, hvor du også finder en kort reportage fra kursus i indretning af humlebibo afholdt af norske La Humla Suse i 2015.

Vil du alligevel forsøge dig med en humlekasse, skal den være tilstrækkelig stor og have et ind­flyvnings­hul på ca. 22 mm. Indflyvningen kan ske via en tyk haveslange eller lignende, gravet ned i jord. Så vil bierne tro, at det er et under­jordisk hul, selv om kassen står på jord. Dette vil tiltale dronninger af jordhumle og sten­humle, der begge søger efter underjordiske huler at anlægge deres bo i.

En passende størrelse er en kasse med et rumfang på omkring 10 liter eller lidt derover. Saml noget tørt, blødt tuegræs, udvasket og helt afbleget efter vinteren. Form en stor bold af det løse græs, og læg bolden i kassen, eventuelt oven på et stykke sammen­krøllet hønsenet, for at holde græsset tørt. Har du adgang til lidt materiale fra en muse­rede (prøv dyrehandleren), vil det blive endnu bedre, idet duften siges at tiltrække humlebierne.

Vores korte vejledning til indretning af humlebikasser finder du her.

Det er meget vigtigt, at der er god ventilation, så der ikke dannes fugt og skimmel i kassen. Det vil slå bierne ihjel – eller i det mindste få samfundet til at mistrives. Derfor er nedgravede tekander og lignende lufttætte beholdere ikke velegnede som redesteder til humlebier.

Bor nogle ventilationshuller på op til 1 cm øverst i kassen og dæk dem med finmasket net for at mindske risikoen for et voksmøl­angreb.

Oversigt over siderne:

• Side 1: Insekt­hotel versus insekt­bolig. Store bolig­blokke eller små rede­kasser?
• Side 2: Om rede­kasser til enlige bier. Livet i havens biboliger.
• Side 3 (denne): Bihus af massivt træ. Bihus med plante­stængler. Ob­ser­va­tions­kasse til hul­boende bier. Rede­kasser til humlebier.
• Side 4: De jord­boende bier. Hvad kan vi gøre? Kunstige anlæg til bierne. Flere gode insekt­steder i din have.