Redekasser til enlige bier
Der findes nogle få, velfungerende bihuse til enlige bier i handelen. Et af dem er udformet som et plastikrør og fyldt med små paprør. Røret er foran dækket med plastikgitter, der beskytter mod fuglene. Et andet består af en lille stabel rillede plader, der kan skilles ad. De fleste andre modeller, der kan købes færdige, er efter vores erfaring desværre ikke pengene værd.
Heldigvis er det både sjovt og nemt selv at bygge små huse til enlige bier. De kan laves på mange måder. Det nemmeste er enten en overdækket træklods med dybe huler boret på forsiden eller en lille kasse, som er åben foran og fyldt med tagrør, åbne bambuspinde eller hule plantestængler fra havens stauder.
Hunnen af en silkebi på vejen ind i redegangen. Foto: © Maria Gram / Vildebier.dk
Har du mod på selv at fræse riller i et sæt plader, finder du en detaljeret vejledning til et lille bihus bygget efter dette princip her.
Uanset type gælder det, at huset skal holdes tørt og monteres fast, f.eks. op ad en mur eller hegnsstolpe, så det ikke svinger i blæsten. Det er fint, hvis bihuset kommer til at hænge i øjenhøjde og vende mod øst eller sydøst, så det får morgensol.
Livet i havens biboliger
Små huse som disse plejer ret hurtigt at blive antaget af bierne, og i løbet af sæsonen kan vi opleve hunner af mange forskellige arter, som flytter ind og anlægger deres reder i hulgangene. De bygger en række små kamre, forsynet med pollen, hvor de lægger deres æg, som så gennemgår en forvandling til voksne hunner og hanner.
Nogle af bierne, f.eks. de forårsaktive murerbier, gennemgår hele deres cyklus i én omgang og overvintrer som fuldtudviklede insekter. De bliver inde i cellerne, indtil det bliver varmt nok til, at de kan flyve ud og parre sig. Andre bier holder en pause midt i det hele og overvintrer som hvilelarver inde i deres kokon. De forpupper sig først den kommende sæson.
En bladskærerbi-hun retter lige bladstykket på plads, før den flyver videre til reden.
Foto: © Maria Gram / Vildebier.dk
Det gælder for eksempel bladskærerbierne, der ligesom murerbier hører til bugsamlerbier. De hedder sådan, fordi de bærer pollen på undersiden af deres krop og ikke i kurvene på deres bagben, som honningbier og de sociale humler.
Vi har i Danmark elleve forskellige slægter af bugsamlerbier og nogle af arterne snylter på andre arter. De lever på samme lokaliteter som deres værter, f. eks. mødes båndet panserbi, Stelis punctulatissima, på samme steder som stor uldbi, Anthidium manicatum.
Stor uldbi, han. Uldbier bruger gerne ynglekasser i haven, hvor hunnerne bygger reder af planteuld. Hannerne sover ude, i havens blomster. De er stærk territoriale og jager ikke kun deres rivaler, men også andre insekter, væk fra fødekilderne i havens blomsterbede. Foto: © Maria Gram / Vildebier.dk
Er det bladskærerbier, der er i gang med at bygge rede i bihuset, kan man se dem, når de kommer flyvende med små stykker af afklippede blade. De bruger bladstumperne til at polstre deres redegange med, så hvert lille kammer ligner en grøn pakke med pollen og et lillebitte æg i. Er det en murerbi, der bygger rede i hullet, bliver de små ynglekamre lukket til med fugtig lerjord.
Vokser der filtbladet kongelys eller en anden plante med lodne blade som f.eks. lammeøre i din have eller i nærheden, kan du være så heldig at opleve hunner af uldbier, der samler de små hår fra bladene på disse planter. De ruller dem sammen i en rund uldtot for at flyve med den hen til boet, hvor de bruger ulden som redemateriale.
Oversigt over siderne:
- Side 1: Insekthotel versus insektbolig. Store boligblokke eller små redekasser?
- Side 2 (denne): Om redekasser til enlige bier. Livet i havens biboliger.
- Side 3: Bihus af massivt træ. Bihus med plantestængler. Observationskasse til hulboende bier. Redekasser til humlebier.
- Side 4: De jordboende bier. Hvad kan vi gøre? Kunstige anlæg til bierne. Flere gode insektsteder i din have.