De jordboende bier
Hvor mange af os er klare over, at der i Danmark i alt er registreret over 290 forskellige arter af bier, og at de fleste af dem både yngler og overvintrer under jorden?
Det lyder måske overraskende, men også disse arter er i bolignød i dag. Der findes simpelthen ikke nok af varme, veldrænede og ubevoksede steder, hvor bierne uforstyrret kan grave deres reder ud. Ligesom mange andre insekter, lider de jordboende bier under pladsmangel og har svært med at finde steder, der opfylder deres behov.
De jordboende bier graver smalle, oftest forgrenede og nogle gange ret dybe tunneller med flere små rum, hvor de anlægger deres reder. Tit dannes der hele kolonier, hvor flere hunner anlægger deres reder i nærheden af hinanden. Rederne forstærkes nogle gange med et sekret, der udskilles af bierne, eller de beklædes med en cellofanagtig hinde.
Selve redearkitekturen kan være meget forskellig: Nogle arter af bier beskytter deres redeceller mod indtrængende regnvand ved at placere dem bag små sifoner. Nogle bygger meget forgrenede reder med spredte redeceller. Andre igen – som båndvejbierne – samler redecellerne i underjordiske klynger.
Det er derfor svært at efterligne biernes egne underjordiske bygværker for at støtte bierne med kunstige bosteder. Her hjælper bihuse og ynglekasser ikke!
Hvad kan vi gøre?
Vi kan prøve at afhjælpe biernes boligmangel ved at lade egnede steder stå uforstyrret og med en sparsom vegetation og ved at efterligne de forhold, der findes på gode bi-lokaliteter i naturen.
Gode steder til de jordboende bier er solrige skrænter, grusbunker, tørre sand- og grusstier og lignende. Også stendiger og gamle gårdspladser belagt med marksten er attraktive for bierne. Selv fugerne mellem havefliser vil blive brugt af bierne – forudsat at de ikke er underlagt med fiberdug.
Også de udskældte græsplæner kan bidrage med gode levesteder, fordi de – i modsætning til blomsterbede og køkkenhaver – får lov til at ligge i mange år. Om foråret myldrer det med jordbier, der flyver i pendulfart mellem plænen og de blomstrende frugttræer og buske. Det eneste, det kræver, er at vi holder lidt tilbage med plæneklipperen lige de par uger, hvor bierne er mest aktive. Tidspunktet er forskelligt, afhængig af arten, men det er hurtigt overstået.
Har man en plæneklipper med en opsamler, kan man eventuelt slå græsset om aftenen, hvor bierne er mindre aktive.
Jordbierne anlægger ofte deres reder under frugtbuske. Her er føden tæt på, og bunddækket er sparsomt under buskene, hvilket er perfekt set med biernes øjne. Desværre bliver der lagt flis og bark under buskene ret mange steder, hvilket gør dem uegnet for bierne, der leder efter pletter med bar jord.
Mange mennesker er bange for at færdes de steder, hvor der findes jordbier og gør alt, hvad der er i deres magt for at få dem udryddet. Det er synd og skam, for jordbierne er hverken aggressive eller stikkelystne. De underminerer ikke havefliserne og er kun aktive i en kort periode, hvor de gør gavn som bestøvere af havens frugt og blomster. Men det kan være svært at komme den ubegrundede frygt og uvidenhed over for insekterne til livs.
Kunstige anlæg til bierne
Mangler der gode, naturlige steder i haven, der kan overlades til de vilde bier, kan vi hjælpe bierne ved at anlægge nogle nye: Hvad med at omdanne en del af haven til en steppehave (se f.eks. Praktisk Økologi nr. 4/2002) eller simpelthen at anlægge en lille insektvold af lerholdigt sand eller grus?
Selv dybe, veldrænede plantekasser med uvasket bakkesand kan bruges, hvis der mangler rum til de jordboende bier. Stil kasserne et solrigt sted, gerne under et udhæng. Hvis de vippes og stilles i forskellige vinkler – vandret, lodret, skråt – bliver de attraktive for flere forskellige arter af jordboende bier.
Flere gode insektsteder i din have
Kig på din have med insektøjne. Sandsynligvis findes der allerede mange gode steder til både biller (se Praktisk Økologi nr. 5/2010), sommerfugle og andre insekter og små dyr: Et rodet hjørne, et lille fuglekrat? Det vigtigste er variation, mad og plads.
Variationen og mad til dyrene finder vi i de fleste haver, men er vi også villige til at overlade lidt mere plads til insekterne? Hvis ja, kan vi skabe et væld af naturlige skjule- og overvintringssteder i haven, der er tilegnet mange forskellige grupper af insekter og andre dyr.
Buskkrat, grendynge, stenbunke og insektvold, permanente træstakke og åbne anlæg til kompostering af flis eller blade – de vil alle medvirke til at skabe liv i haven – og mon ikke endda i en højere grad end nogle rustikke konstruktioner af sammenstuvede insektboliger i flere etager!
Find mere information:
- Paul Westrich: Wildbienen. Die anderen Bienen. Verlag Dr. Friedrich Pfeil. 2011.
- Jens Thejsen: Steppehaven. Praktisk Økologi nr. 4/2002.
- Morten D. D. Hansen: Biller i brændestablen. Praktisk Økologi nr. 5/2010.
- Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont: Vilde bier. Natur og Museum, 52. årg. nr. 1, 2013, 36 s.
- Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen: Humlebier. Natur og Museum, 49. årg. nr. 1, 2010, 36 s.
- Andre hæfter fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, se oversigten på https://shop17484.hostedshop.dk/shop/2-natur-og-museum/
- www.wildbienen.info
Reference:
Gram-Jensen, M., & Gram-Jensen, J. (2014): Bolighjælp til vilde bier. Praktisk Økologi, nr. 2, s. 4‑8.
Oversigt over siderne:
- Side 1: Insekthotel versus insektbolig. Store boligblokke eller små redekasser?
- Side 2: Om redekasser til enlige bier. Livet i havens biboliger.
- Side 3: Bihus af massivt træ. Bihus med plantestængler. Observationskasse til hulboende bier. Redekasser til humlebier.
- Side 4 (denne): De jordboende bier. Hvad kan vi gøre? Kunstige anlæg til bierne. Flere gode insektsteder i din have.
Oprettet den 19. marts 2014