I forbindelse med vores artikler om humlebikasser, foredrag og workshops, har vi opfordret læsere og deltagere til at melde tilbage om deres erfaringer med opstilling af kasserne. En af de mest spændende tilbagemeldinger vi fik, kom for nylig fra Knud Schmidt fra Flensborg.
Vi håber at Knuds erfaringer, beskrevet på humlebipension.dk, vil give vores læsere fornyet inspiration til indretning og opstilling af humlebikasser.
Årets første humlebidronninger er allerede på vingerne og leder efter egnede redepladser. Gode, velindrettede redekasser til humlebier kan øge betydeligt dronningernes chancer for at starte et nyt humlebisamfund. – Det er nu, at vi kan bedst hjælpe dem på vej!
En overvældende succes med humlebikasser
Knud havde i 2020 hele ni beboede humlebikasser i sin kun ca. 450 m2 stor have. Tre af kasserne blev dog taget i brug via aktiv (hjulpet) indkvartering, som du også kan læse om på bloggen.
Blandt de logerende fandtes fire forskellige arter af humlebier: mørk jordhumle (Bombus terrestris), hushumle (Bombus hypnorum), agerhumle (Bombus pascuorum) og lille skovhumle (Bombus pratorum).
Succesen var overvældende, men måske ikke helt så overraskende, da Knud brugte meget tid året før på at grundigt forberede sin humlebi-projekt gennem læsning af bøger om emnet, og informationsøgning på internettet.
Bloggen humlebipension.dk
Knud Schmidts oplevelser med humlebierne i haven og den høje rate af antagelsen af kasserne har fået ham til at oprette bloggen humlebipension.dk, hvor han deler ud af sine erfaringer og videregiver informationerne, der kan hjælpe andre til at få en succes med en humlebihave og indkvartering af humlebier.
Udover præsentationen af humlebikasser, beboet i 2020, finder du på bloggen også en byggevejledning til humlebikasse, samt kriterier for plantevalg til humlebihaven og forslag til gode ét- og flerårige humlebi planter. Bloggens plantelister er baseret på materiale oversat fra Elke Reuss blog hummelgarten.ch.
Tekst og billeder på bloggen suppleres med mange videooptagelser, som også kan ses på Knuds Youtube-kanal.
En idé til afprøvning
Knud beskriver meget detaljeret sin fremgangsmåde ved fremstilling af indflytningsklare kasser til humlebier, inklusive materialevalg og arbejdstegning til indgangspartiet med en “humlebi-klap”, der fungerer lidt som en kattelem.
Knuds indretning af kasserne adskiller sig fra vores vejledning, ved at han indretter reden inde i en papæske, som sættes ind med afstand til kassens bund og vægge. Denne fremgangsmåde har til formål at mindske fugtproblemerne i kassen og gøre rengøringen efter sæsonens afslutning nemmere.
En idé, der er bestemt værd at prøve!
Links:
Læs også:
Siden oprettet den 1. marts 2021