Bevaring og genopretning

Erkendelsen af, at plantediversiteten i de terrestriske naturtyper i Det Sydfynske Øhav trues af manglende bestøvning, må føre til, at de bestøvende insekter udpeges som et særligt indsats­område. Nationalparken bør påtage sig pioner­arbejdet med at beskytte dem, for at naturens kvalitet og mangfoldighed i det sydfynske område kan bevares og styrkes.

Plante­rigdommen i vor natur sikres til stadighed af lokale bestande af vildtlevende bestøvere. Honningbien, som ikke længere kan regnes blandt Danmarks vilde fauna, da den ikke længere kan overleve i naturen, kan ikke sikre bestøvningen alene. Mange planter udviser tilpasninger, der tiltrækker andre bestøvere end honningbien for at sikre sig succesfuld frøsætning og dermed overlevelse.

For at bevare de eksisterende populationer og genoprette bestande af vildtlevende bier og andre bestøvende insekter foreslås der i programmet, som blev forlagt styre­gruppen for national­park­undersøgelsen, at biernes fødekilder, redesteder og over­vintrings­pladser sammen­kædes og forbedres ved:

  • Etablering af bufferzoner rundt om de sprøjtede marker for at begrænse pesticidernes skade­virkninger.
  • Hurtigst mulig genoptagelse af høslæt og græsning på tilgrøede lokaliteter, så den stedlige frøbank af blomstrende urter får mulighed for at spire. Genetableringen af de artsrige plantesamfund vil fremme en hurtigere artsspredning til hele det genoprettede areal, og der­med rede endnu eksisterende bestande af truede bestøvere.
Høslæt på engen. Foto: © Maria Gram / Vildebier.dk

Et lokal høslætlaug kan bidrage til naturplejen der, hvor tunge maskiner ikke kan komme ind. Foto: © Maria Gram / Vildebier.dk

  • Høslæt med efterfølgende fjernelse af det afslåede materiale, på skiftende korte strækninger langs vejkanter og skrænter.
  • Indskrænkning af afgræsning på overdrevene før blomsterne har nået at kaste frø, eller afgrænsning af skiftende småarealer via midlertidig indhegning så frøsætningen sikres.
  • Etablering og pleje af fodposer langs hegn og etablering af urtestriber til bestøvere i beskyttelseszoner langs vandløb.
  • Indsamling af frø af vildtvoksende planter til opformering og spredning gennem udplantning og isåning af lokale hjemmehørende arter. (Se eventuelt eksempler på canadiske genopretnings­projekter på www.prairiehabitats.com).
  • Anvendelse af ler og andet insekt­venligt materiale til opførelsen af vægge til f.eks. redskabsrum, læskure eller shelters til overnatning i det fri i den kommende national­park.
  • Opstilling af redekasser til vildtlevende bier, konstruktion af “redevægge” og andre såkaldte “bi­hoteller” samt anlæg af særlige grusvolde til de jordlevende bier.

Et bi­hotel eller grusvold kan danne rammen om naturformidling, især rettet mod den yngre generation og være med til afhjælpe den udbredte mangel på redesteder for bierne i kulturlandskabet.

Formidling af information om vore vildtlevende bier, deres adfærdsbiologi, levesteder og fødekrav, vil på sigt skabe en større forståelse for biernes vigtige rolle i vore økosystemer. Indsatsens værdi for fremtiden kan ikke overvurderes.

Reference:

  1. Gram-Jensen, M. (2010): Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrunds­beskrivelse med forslag til et bredt beskyttelses­program. Naturgruppen, National­park­undersøgelsen i Det Sydfynske Øhav.

Læs også:

 

Oprettet den 19. januar 2011. Opdateret den 11. marts 2011