Lad humlebierne summe

Kursus i indretning af humlebo

Underviseren på det kursus, som jeg deltog i, var Atle Mjelde, en norsk humlebiekspert, der har holdt humlebier i tusindvis af kasser i over 50 år. Hans interesse startede i en alder af otte år, da han af sin far fik en naturbog, hvor der stod lidt om, hvordan man kan holde humlebier som husdyr. Opskriften fra bogen virkede overhovedet ikke – måske har den aldrig været afprøvet af forfatteren – men interessen for humlebier og deres bo var vagt. Og den holdt ved!

Atle har studeret humlebierne i en årrække, og i dag regnes han blandt Norges førende humlebieksperter. Han har en kandidatgrad i biologi fra Oslo Universitet, hvor han i 1981 skrev et speciale om biologi hos to langtungede humlebiarter, havehumle (Bombus hortorum) og den i Danmark ukendte stormhathumle (norsk: lushatthumle, B. consobrinus). Senere, i årene 1991–92, var han med til at sætte den norske produktion af humlebier til bestøvning af tomater i gang, og han har undervist nogle af de norske producenter af humlebier til brug i gartneriernes drivhuse.

Importerede humlebier udgør en trussel

Desværre nøjes de norske tomatproducenter i dag ikke med norskproducerede humlebier, og der importeres, ligesom mange andre steder i verden, deriblandt Danmark, udenlandske humlebier til bestøvning i drivhuse, med spredning af sygdomme og parasitter samt genetisk forurening og konkurrence til følge.

Faktisk er problemerne med humlebi­importen endnu større i Danmark end i Norge. For eksempel blev humlebistader med udenlandske humlebier markedsført og solgt til udendørsbrug i private frugthaver i 2013. Haveejerne blev opfordret til at benytte sig af disse udenlandsk­opdrættede humlebier “ligesom de professionelle gartnere har gjort i årevis”, for at sikre sig en bedre høst af blommer, æbler, pærer og kirsebær samt jordbær.

Men det er vigtigt at gøre sig klar, hvad importen af humlebier fra udlandet betyder for de hjemlige populationer af vildtlevende humlebier. Det er bedre at hjælpe vores lokale humlebiarter til at trives!

Det er som bekendt ikke helt nemt at få kasserne beboet, og det er ikke ualmindeligt, at kun omkring hver femte til tiende kasse bliver taget i brug, men ifølge Atle kan vi gøre det meget bedre.

Han har holdt ca. halvdelen af de 35 norske humlebiarter i kasser og bliver ikke tilfreds, hvis mindre end halvdelen af kasserne godtages af humlebier. Stenhumle (Bombus lapidarius), mørk jordhumle (B. terrestris) og lys jordhumle (B. lucorum) er de arter, det er nemmest at få held med. For ikke at nævne hushumlen (B. hypnorum), der gerne flytter ind i eksisterende fuglekasser.

Sidste år, som også i Norge var meget varmere end sædvanligt, blev rundt regnet 85% af Atles kasser antaget af humlebidronninger. I et normalt år får han omkring 75% af sine kasser accepteret.

På grund af Atles succes var mine forventninger til det norske kursus i indretning af humlebikasser derfor meget store. Og jeg blev ikke skuffet. Atle Mjelde gik grundigt til værks, så dagen på Bygdø Kongsgård i Oslo midt i januar blev både spændende og udbytterig.

Atle Mjelde viser indretningen af humlebibo ved kurset på Bygdø Kongsgård i Oslo i januar 2015

Kurset bestod af både teori og praksis. Den teoretiske del bød på en gennemgang af, hvordan humlebierne gennem deres bestøvning bidrager til fødevareproduktionen og biodiversiteten, indføring i humlebiernes biologi og livscyklus, introduktion til de norske humlebiarter samt en kort gennemgang af årsager til det nuværende tab af humlebier. Foredraget blev undervejs krydret med mange interessante detaljer og nogle velvalgte videoklip.

Den praktiske del handlede om det for mig allervigtigste: Hemmeligheden bag velfungerende humlebikasser. Og det var først her, da jeg så Atle nænsomt bygge boet op trin for trin, som var han en mus, der bygger sin rede, at det gik op for mig, hvor afgørende praktisk erfaring og de små detaljer er.

Det er ikke nok at lægge et stykke blødt materiale som underlæg midt i det tørre græs. Nej, det skal rives i bitte små, tynde stumper og polstres blødt i tynde lag hele vejen rundt, samtidig med at væggene i det indre, nogle få centimeter store redekammer forstærkes. Redematerialet skal ikke presses for meget sammen, for så vil humlebierne have svært ved at udvide reden.

Vi fik et væld af gode råd og tips med hjem, foruden et samlesæt til en humlebikasse, magen til den der blev vist på kurset. Til opstilling af kasserne er det bedst at vælge de steder, hvor vi ser humlebierne søge efter egnet bo: Ved træstubbe, store sten, gærder, grøfter og andre markeringer i terrænet.

Bomateriale til kasserne skal vælges med omhu afhængig af hvilken type bo og hvilke humlebiarter, der er tale om. Det skal ikke afgøres af, hvad man har samlet sammen eller hvad man har ved hånden, for det er især godt bomateriale og indretningen af kassen, der afgør, om den bliver antaget.

Indretning af en humlebikasse

Indretning af en humlebikasse med hø og polstrings­materiale. Foto © Maria Gram /vildebier.dk

Atle fortalte også, hvor vigtigt det er, at der er god ventilation i kassen, og at boet beskyttes mod parasitter og især mod humlebivoksmøl (Aphomia sociella). Kassen skal være tæt og uden revner, og ventilationshuller skal dækkes med finmasket net.

Du kan læse mere om indretningen af redekasser til humlebier i Atle Mjeldes artikel “Hjelp humlene med bolplas” fra den norske tidsskrift Økologisk landbruk 1/2013, eller læse vores korte vejledning: Sæt en kasse ud til humlebierne.

La Humla Suse fik afholdt hele 13 kurser for humlebientusiaster fra hele Norge i den korte periode fra midten af januar til slutningen af februar i år, og der er planlagt yderliggere et kursus i Bergen i starten af marts. Og kurserne har været meget velbesøgte, på trods af at de blev holdt i dagtimerne på hverdage.

Kurserne er bevidst holdt om vinteren, mens humlebidronningerne ligger i dvale. Når de vågner til foråret, vil de indflytningsklare kasser, som kursisterne har opstillet, øge deres chance for at overleve.

La Humla Suse har opfordret især bedsteforældre og skolelærere til at deltage i kurserne, for det er meget vigtigt at give kundskaberne videre til den unge generation.

Deltagerne på kurset er tilskyndet til at sprede kundskaberne videre og jeg blev meget glad, da jeg fik at vide, at jeg gerne må videregive Atles tips til indretningen og placeringen af humlebikasser ved kommende natur- og have­arrangementer i Danmark. Ikke mindst i forbindelse med vores nye netværk “Humlebihaver”, som starter her i foråret i Praktisk Økologis regi. Så også de danske humlebier fremover vil få nemmere at finde et vel­indrettet bo, som de kan flytte ind i om foråret.

 
Tak til Toril Mentzoni for at lade sig interviewe, til Atle Mjelde for instruktion i bedre indretning af humlebi­kasser, til Roald Bengtson for bemærkninger til artiklen og til Honorata Gajda for billederne.

Artiklen blev også bragt i Praktisk Økologi nr. 2/2015 og publiceres på vildebier.dk efter aftale med Praktisk Økologi. Du kan hente artiklen i pdf-formatet her.

 

Læs også:

Siden oprettet den 10. maj 2015

Etiket: , ,