Lad humlebierne summe

Hvad er det, jeg gør forkert?

Efter nogle år med skiftende held med mine humlebikasser havde jeg sidste år ingen succes overhovedet. Ingen af kasserne blev taget i brug, og det på trods af, at de alle var fyldt efter forskrifterne: Med det blødeste, tørre græs rullet sammen omkring en hulning i midten og med fri passage fra indflyvningshullet. Jeg har gjort meget ud af at placere dem strategisk langs gærder og brændestakke, men lige lidt hjalp det. De blev ikke godtaget.

Noget må jeg alligevel have gjort forkert, siden ikke en eneste af de humlebidronninger, som jeg i foråret så søge efter et egnet redested, har valgt at bosætte sig i en af mine kasser. Så da jeg hørte, at den norske forening La Humla Suse denne vinter afholdt en række kurser om netop humlebikasser, forhørte jeg mig straks, om der var ledige pladser tilbage, og om de tog imod deltagere fra udlandet. Jeg var heldig: Der var plads på kurset i Oslo og jeg var velkommen.

Humlebierne under pres

Rapporter fra hele verden viser, at humlebierne er i stærk tilbagegang. I Danmark er der registreret 29 forskellige arter af humlebier i Danmark, men vi har allerede mistet 3 af dem, og yderligere 9 arter af humlebislægten er truet. To af disse truede arter, kløverhumle (Bombus distinguendus) og felthumle (B. ruderatus), er faktisk allerede næsten borte. De blev i 2009 vurderet som kritisk truede i Danmark.

Samlet set er hele 41% af de danske humlebiarter opført på rødlisten. Det er især de langtungede humlebier, som vi ser senere på sæsonen, der er i kraftig tilbagegang, mens de korttungede og tidligt forekommende humlebiarter klarer sig bedre.

Humlebiernes situation i Norge er også vanskelig, om end mindre alvorlig end i Danmark, da kun 6 ud af 35 arter er opført på rødlisten, hvilket svarer til 17% af alle norske humlebiarter. Men også i Norge ser kløverhumle ud til at være tæt på udryddelse, da arten, til trods for intensiv eftersøgning i perioden 2012–2014, kun er fundet på nogle ganske få lokaliteter.

Klokkesnylte­humle (norsk: lundgjøkhumle, Bombus quadricolor), som er uddød i Danmark, lader også til at være forsvundet fra størsteparten af sit tidligere udbredelsesområde, og der kendes kun til en enkel god bestand i den sydlige del af Hedmark-provinsen.

Foto: © Honorata K. Gajda

Foto: © Honorata K. Gajda

Kendskab til arterne og deres økologi er afgørende for at stoppe tilbagegangen af humlebier. Artsbestemmelse er derfor kernen i havevandringer og kurser arrangeret af La Humla Suse.
Fotos: © Honorata K. Gajda

Humlebierne er på mange måder en vigtig del af den norske natur. De har også en stor betydning for nordmændenes livskvalitet. For mange mennesker er de selve indbegrebet af sommeren, og deres bestøvnings­evner værdsættes højt af de norske landmænd. Men også de norske humlebier er presset på grund af intensivering af landbruget, sammenlægning af marker, ophør af driften og tilgroning, pesticider, stigende urbanisering samt anlæg af veje og biltrafik. Alle disse ting tilsammen skaber mange udfordringer for humlebierne og giver tab og fragmentering af levesteder og tab og isolation af humlebi­bestandene.

Forandringer, som landbruget har gennemgået i de seneste årtier, fører, udover det allerede nævnte, til en kraftig indskrænkning af biernes fouragerings­muligheder og resulterer i udtalt fødemangel. Blomsterrige enge er blevet en mangelvare, også i Norge. De er erstattet af stordrifts­produktion af korn og kulturgræs. Mange steder er både mængden og variationen af blomstrende planter helt utilstrækkelig for at kunne forsyne alle besøgende insekter med nektar og pollen, og tit savnes også kontinuiteten af fødekilderne over hele sæsonen.

Humlebierne er nogle store bier med et stort energibehov, så de har brug for betydelige mængder føde for at kunne gennemføre deres årlige cyklus og sætte den kommende generation i gang. De langtungede humlebier ses især på bælgplanter som rødkløver, hvidkløver, ærter, bønner og vikke, mens de korttungede nyder et mere omfattende udvalg af fødeplanter, hvilket er en væsentlig grund til, at de klarer sig bedre.

På trods af at Norge har meget mere natur, end vi kan prale af i Danmark, så er mangel på egnede redesteder også et stort problem for de norske humlebier. Det er grunden til, at La Humla Suse, valgte fra starten af at prioritere formidlingen og undervisningen vedrørende konstruktion og indretning af gode humlebikasser, som en af deres vigtigste aktiviteter.

Du kan læse om den norske humlebi­forening, La Humla Suse, på den næste side.

Etiket: , ,