Har du styr på alle de svære ord?

Kryds­bestøvning, fremmed­bestøvning, selv­bestøvning, selv­sterile og selv­fertile blomster, tvebo, hetero­styli, dikto­gami, parteno­karpi og kleisto­gami – der er mange termer, der dukker op, når talen kommer på blomster­biologi, bestøvning og befrugtning. Og det kan være rigtigt svært, især for ikke-biologer, at holde styr på alle disse fag­udtryk.
 

Skematisk opbygning af en blomst og vejen fra bestøvning til befrugtning.
Kilde: Hansted et al. 2018.

Men nu er hjælpen nær: Danmarks Biavlerforening har nemlig udgivet en artikel, der på en enkel og tilgængelig måde forklarer alle disse svære ord. Artiklen er en del af det nyligt udkomne hæfte om bestøvningsbiavl, som er skrevet af Lise Hansted, Lars Egelunn Nielsen og Henrik Kjelkvist.

Bestøvning og befrugtning

Artiklen giver en god teoretisk basisviden om bestøvning og befrugtning af afgrøder. Efter en kort forklaring på hvad er forskellen mellem den ukønnede og kønnede formering, får vi en grundig indføring i blomsternes opbygning med eksempler fra forskellige blomsterfamilier og en gennemgang af de faktorer, der påvirker blomsternes nektar- og pollenproduktion.

Vi får også forklaret, hvad der menes med den effektive bestøvningsperiode, og hvad den betyder både for blomsternes chance for at blive befrugtet og for biernes muligheder for at hente føde i blomsterne. Det er jo først efter en vellykket befrugtning af de bestøvede blomster, at planten kan få en succes med frøsætningen. Derfor er et tilstrækkelig antal af bestøvere i løbet af den effektive bestøvningsperiode helt afgørende for jordbrugernes succes med frugtproduktionen eller frøavlen.

Mange planter har forskellige indretninger, der forhindrer selvbestøvning, fordi det er netop fremmed­bestøvningen, der sikrer den genetiske variation, som er afgørende for, at plantearten kan tilpasse sig og overleve uforudsete ændringer i dens livsmiljø. Artiklen belyser de mange forskellige måder, planterne benytter sig af for at forhindre selvbestøvningen, og giver os en række eksempler på, hvilke planter, der er tale om.

Men selv om fremmedbestøvning er den foretrukne form i naturen, er der ingen regler uden undtagelser. – Planterne kan også have nogle indretninger, der gør fremmedbestøvning umuligt, hvilket man udnytter f.eks. ved produktion af agurker i væksthuse.

Alt det, kan du lære mere om ved at læse artiklen “Blomster- og bestøvnings­biologi”, som du finder lidt længere nede på siden.

Afgrøde­bestøvning og praktisk bestøvningsbiavl

Hæftet “Bestøvningsbiavl”, som den omtalte artikel stammer fra, indeholder også en artikel om insektbestøvning og dens betydning for afgrøde­produktion og en gennemgang af de afgrøder, der er afhængige af insektbestøvning, med vægt på dem, hvor bestøvnings­behovet kan dækkes via samarbejde med en biavler.

I hæftet finder vi også en oversigt over blomstrings­tidspunkt hos de vigtigste danske afgrøder og udvalgte vilde blomster, en standard­kontrakt vedrørende udlejning af honning­bier til bestøvning samt regler omkring samarbejde mellem biavleren og jord­brugeren, og meget mere branche­orienteret information.

Hæftet er udarbejdet i samarbejde mellem biavlsorganisationerne og Landbrug og Fødevarer. Det henvender sig primært til nuværende og kommende bestøvnings­biavlere og har til formål at klæde dem på til forskellige bestøvnings­opgaver med både teoretisk og praktisk viden i relation til konkrete afgrøder og en biavls­drift med fokus på bestøvningsopgaver.

Afgrøde­bestøvning og de vilde bier

For os, med interesse i vilde bier, er det dejligt at konstatere at dette emne berøres flere steder i hæftet og omtales bredere i artiklen “Insektbestøvning”, hvor der især fremhæves fordele ved flere forskellige bestøvere.

Her nævnes desuden de vilde humlebiers evne til at bestøve blomster i dårligt vejr og ved lavere temperaturer, end de temperaturer honning bier er i stand til at fouragere. Selv vibrations­bestøvning – en fremgangsmåde som kun humlebier og nogle enlige bier er i stand til – nævnes i ­biavls­hæftet. Denne form for bestøvning er i øvrigt påkrævet for at tomat­planter m.fl. kan sætte frugt.

Du kan frit hente hele hæftet på Bestøverportalen, en datingside for biavlere og jordbrugere.

Få styr på biologitermer vedrørende bestøvning og forplantning

Vi bringer her pdf-udgaven af artiklen om blomster- og bestøvningsbiologi fra hæftet om bestøvningsbiavl med en stor tak til Lise Hansted og Danmarks Biavler­forening.

Læs den her på siden eller få den vist i et separat vindue.

Hansted, Lise; Lars Egelunn Nielsen & Henrik Kjelkvist (2018): Blomster- og bestøvningsbiologi. In: Bestøvningsbiavl, Danmarks Biavlerforening, november 2018.

PDF lagt ind på vildebier.dk efter aftale med Lise Hansted og Danmarks Biavlerforening.

Reference:

• Hansted, Lise; Lars Egelunn Nielsen & Henrik Kjelkvist (2018): Bestøvnings­biavl, hæfte, 64 sider. Danmarks Biavlerforening, november 2018.

Oprettet den 4. december 2018