Linden blomstrer – og ligesom i tidligere år får vi meldinger om døde humlebier, der ligger under lindetræerne. Årsagen til dette tilbagevendende drama har været diskuteret længe og det endegyldige svar er ikke fundet.
I september sidste år blev der i det britiske tidsskrift Biology Letters publiceret en gennemgang af de foreliggende videnskabelige undersøgelser af fænomenet og deres konklusioner [ref. 1]. Omtale af artiklen publiceret i Tidsskrift for Biavl få måneder efter, giver den danske læser en letlæselig, grundig gennemgang af de forskellige teorier og en god oversigt over emnet.
Vi bringer her pdf-udgaven af artiklen fra Tidsskrift for Biavl med tak til Rolf Tulstrup Theuerkauf og Danmarks Biavlerforening.
Rolf Tulstrup Theuerkauf (2017): Lind – en sand bedrager? Tidsskrift for Biavl, nr. 12, s. 365-367. Danmarks Biavlerforening.
Reference:
- Koch H., Stevenson P. C. (2017): Do linden trees kill bees? Reviewing the causes of bee deaths on silver linden (Tilia tomentosa). Biology Letters, Vol. 13:9, doi: 10.1098/rsbl.2017.0484