To københavnske forskere: Isabel Calabuig fra Statens Naturhistoriske Museum og Henning Bang Madsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet har i flere år arbejdet med en samlet fortegnelse over alle danske bier. Dette arbejde er nu gjort færdigt med udgivelsen af den sidste artikel i serien, der omtaler langtungebier (Apidae) og introducerer læseren til snyltende levevis hos bier.