Tag: enlige bier

Ny keglebi fra Odense

Trækeglebi Coelioxys alatus fra Kohaveskoven i Odense. Foto © Kent Runge Poulsen

Fundet af trækeglebien Coelioxys alatus i Kohave­skoven i Odense den 30. juli 2024 bringer antallet af bier kendt fra Dan­mark op på 297 arter. Hunner af arten kendes på små “vinger” på bag­kroppens spids, hvilket har givet bien arts­betegnelsen “alatus”. Det var Kent Runge Poulsen, der opdagede den nye danske keglebi.

Etiket: , , ,

En ny biart for Danmark fundet på Bornholm

Hannen af kørvelhvepsebi Nomada conjungens. Foto © Sean Birk Bek Craig

Fundet af en ny dansk biart, kørvelhvepsebi Nomada conjungens på Arnager syd for Rønne den 18. maj 2023, er nu bekræftet ved en DNA-analyse, og bringer dermed antallet af bier i Dan­mark helt op på 296 arter.

Etiket: , , , ,

Portræt af skovvejbi

Skovvejbi (Halictus rubicundus), hun. Foto © Steven Falk

Skovvejbien (Halictus rubicundus) kan under gunstige klima­forhold ændre sin måde at leve på fra enlig til primitiv eusocial, altså til den levemåde, vi kender fra humlebierne. Det kan du læse om i portræt­artiklen fra oktober­nummer af Tidsskrift for Biavl.

Etiket: , ,

En lille, metalgrøn bi

Lasioglossum morio, female. Foto © Steven Falk

Blandt to af slægterne i familien vejbier (Halictidae) findes der arter, som har udviklet forskellige grader af social organisering. En af dem er metalsmalbien (Lassioglossum morio) der syd for Denmark har en semisocial levevis, hvor flere hunner fra samme generation udfører forskellige opgaver i en fælles rede.

Etiket: , ,

Marsksilkebien holder af strandasters

Strandasters, Tripolium vulgare. Foto © Maria Gram.

Marsksilkebien, Colletes halophilus, som er en af vores forholdsvis nye arter, har sin hoved­udbredelse syd for Danmark. Den flyver fra august til oktober og samler pollen især fra strand­asters, som er dens foretrukne fødekilde. Du kan læse om marsk­silkebien i denne artikel fra Tidsskrift for Biavl nr. 8/2022.

Etiket: , ,

Portræt af prikket hvepsebi

Nomada flavopicta female. Foto © Steven Falk

I forbindelse med en artikel i Tidsskrift for Biavl, der omhandler parasitisk levevis blandt enlige bier, blev den prikkede hvepse­bi, der snylter på vores fire høst­bier (Melitta spp.), valgt til juli­månedens bi-portræt i biavlernes medlems­blad. Arten kan mødes frem til slut­nin­gen af august på samme lokaliteter, som bl.a. rød­halet høstbi.

Etiket: , ,

Bien, der indsamler planteolie

Hvidbenet oliebi, hun. Foto © Maria Gram.

Almindelig fredløs blomstrer for tiden i moserne, og hunnerne af de hvidbenede oliebier flyver rundt og samler pollen og planteolie fra fredløs til den kommende generation. Det er netop arten hvidbenet oliebi, der er senest beskrevet i Tidsskrift for Biavls serie af biportrætter.

Etiket: , , ,

Portræt af rosen­bladskærerbi

Rosenbusk med udklippede blade. Foto © Maria Gram

I slutningen af maj blev en omtale af rosen­blad­skærer­bi Megachile centuncularis tilføjet til den voksende serie af portrætter af danske biarter publiceret i Tidsskrift for Biavl. Blad­skærer­bier bruger udklippede blad­stykker fra rose, birk og heste­kastanje, til at beklæde deres yngel­kamre med.

Etiket: , ,
Top