Skovvejbien (Halictus rubicundus) kan under gunstige klima­forhold ændre sin måde at leve på fra enlig til primitiv eusocial, altså til den levemåde, vi kender fra humlebierne. Det kan du læse om i portræt­artiklen fra oktober­nummer af Tidsskrift for Biavl.

Blandt to af slægterne i familien vejbier (Halictidae) findes der arter, som har udviklet forskellige grader af social organisering. En af dem er metalsmalbien (Lassioglossum morio) der syd for Denmark har en semisocial levevis, hvor flere hunner fra samme generation udfører forskellige opgaver i en fælles rede.

Marsksilkebien, Colletes halophilus, som er en af vores forholdsvis nye arter, har sin hoved­udbredelse syd for Danmark. Den flyver fra august til oktober og samler pollen især fra strand­asters, som er dens foretrukne fødekilde. Du kan læse om marsk­silkebien i denne artikel fra Tidsskrift for Biavl nr. 8/2022.

I forbindelse med en artikel i Tidsskrift for Biavl, der omhandler parasitisk levevis blandt enlige bier, blev den prikkede hvepse­bi, der snylter på vores fire høst­bier (Melitta spp.), valgt til juli­månedens bi-portræt i biavlernes medlems­blad. Arten kan mødes frem til slut­nin­gen af august på samme lokaliteter, som bl.a. rød­halet høstbi.

I slutningen af maj blev en omtale af rosen­blad­skærer­bi Megachile centuncularis tilføjet til den voksende serie af portrætter af danske biarter publiceret i Tidsskrift for Biavl. Blad­skærer­bier bruger udklippede blad­stykker fra rose, birk og heste­kastanje, til at beklæde deres yngel­kamre med.

I aprilnummer af Tidsskrift for Biavl kan du læse en artikel om forårsvægbien Anthophora plumipes, skrevet af Lise Hansted. Artiklen fører os gennem artens kende­tegn, parrings­ritual, rede­bygning og proviantering til en kort omtale af forårs­vægbiens typiske snylter, den plettede sørgebi.