Mange steder i det ganske land kan vi opleve udsåede blomsterstriber langs vejene. Danmarks Biavlerforening, Økologisk Landbrug med flere, anbefaler striberne som et vigtigt tiltag for bestøvende insekter i landbrugslandet. Biologerne er uenige og pointerer at værdien af disse tiltag, især for de sjældne og truede arter, er yderst begrænset.
Landmænd som naturforvaltere
Derfor inviterede organisationen Verdens Bedste Fødevarer (tidligere: Verdens Rigeste Landmænd) i samarbejde med Dansk Planteværn alle interesserede til en naturstribedag “Landmænd som naturforvaltere” tirsdag den 20. august. Formålet var at skabe en dialog omkring landbrugets tiltag for naturen og demonstrere nogle af disse virkemidler i praksis.
Arrangementet foregik på demofarmen Ryegaard Gods, hvor Dansk Planteværn har gennem længere tid foretaget forsøg med blomsterstriber, lærkepletter, insektvolde og andre tiltag til gavn for agerlands natur.
Programmet bestod af fremvisning af blomsterstriberne og et tilknyttet skoleprojekt, samt en række korte oplæg afsluttet med en naturdebat om tiltag for naturen i landbruget, med Morten D. D. Hansen som trækplaster.
Programmet tiltrak da også omkring 100 gæster, der søgte inspiration til blomsterstriber og andre naturtiltag.
Blomsterstriber i stribevis
Ved markvandringen på godsets demonstrationsarealer præsenteredes vi for ikke mindre end 13 forskellige blomsterstriber, anlagt i 3-meters bredde: 8 striber, som var sået den 7. maj i år, 4 striber fra sidste år og en enkel med en del år på bagen. Rundvisningen var ledet af forsøgsleder hos Dansk Planteværn, agronom Jørgen Lundsgaard.
Blomsterstriberne sås typisk i starten af maj, når jordtemperaturen kommer over 10 grader og hvor der er udsigt til regn, så planterne i blandingen får en god start og kan klatre sig i konkurrencen mod spirende markukrudt.
De udsåede blandinger kunne opdeles i to grupper, hvor den ene (frøgruppen) har primært fokus på vinterføde til markens fugle, mens den anden tilbyder pollen og nektar til bestøvere.
Lærker, viber, agerhøns og andre fugle har om efteråret og vinteren brug for næringsfulde frø. Blandinger i frøgruppen består derfor af planter som quinoa, sennep, ræddike, hirse, solsikke, boghvede, cikorie, stenkløver, honningurt og oliehør.
Blandinger for bestøvere indeholder gerne kællingetand, forskellige kløvertyper, honningurt, hjulkrone, boghvede, solsikke med flere. Her prioriteres ifølge Jørgen Lundsgaard planter med godt overvintringsevne.
Fire af de fremviste striber er sået i foråret 2018. De blev vurderet i foråret til at have en jævn plantebestand, så de kunne fortsætte i år, fortalte forsøgslederen under rundturen.
Striberne fra året før blomstrer gerne tidligere på sæsonen end dem, der er sået samme år. De sørger for at bierne har adgang til store mængder pollen inden rapsen blomstrer. På Ryegaard stræber man efter, at så mange striber som muligt bliver liggende i mere end 1 år af hensyn til især de jordboende vilde bier.
Den ældste stribe, oppe ved gravhøjen, var anlagt helt tilbage i 2008. Af de udsåede planter kunne der på nuværende tidspunkt kun ses lucerne og cikorie, resten er primært græsser med enkelte lokale arter.
Naturstriberne, som står på demonstrationsarealer er i øvrigt af samme slags, som dem der bruges ude i marken på Ryegaard og Trudsholm Godser, hvor nogle af striberne ligger 1 år, mens andre får lov at ligge 2 eller 3 år, hvis ukrudtet ikke tager overhånd.
Skoleprojekt om blomstersøgende insekter
Skoleprojektet var præsenteret af Klaus H. Petersen, virksomhedsrådgiver i Bornholms Landbrug & Fødevarer og projektleder på kampagnen Bornholm Blomstrer, med hjælp fra børn og lærere fra Bramsnæsvigskolen i Ejby.
Ideen med skoleprojektet er at give eleverne på 4-7 klassetrin en bedre naturforståelse via undersøgelse og bestemmelse af blomstersøgende insekter i felten og undervisning i bestøvernes betydning for den mad, vi spiser.
Til det formål er der i forbindelse med den bornholmske blomsterkampagne udviklet et nyt værktøj – en bestemmelsesdug, der hjælper børnene med at sætte navn på en række af de insekter, de ser f.eks. i blomsterstriberne. Bestemmelsesdugen indgår i klassesættet, der også indeholder insektfangere, indsamlingsglas, insektnet og informationsmateriale.
Projektet var præsenteret for første gang den 20. maj på FN’s World Bee Day på Bornholm, hvor den fik en god modtagelse hos elever og lærere. Planen er, at den skal udbredes til resten af landet.
Bliv Bivenlig
Rune Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, præsenterede foreningens “Bliv bivenlig”-kampagne, som vi omtalte i april 2018.
Kampagnens anbefalinger er bygget op omkring tre overordnede råd: Så og plant bivenligt, klip bivenligt og skab bivenlig plads.
Disse råd uddybes i et temahæfte udgivet sidste år, som Biavlerforeningen medbragte til naturstribedagen sammen med folder “Bier og sprøjteskader”, udgivet i samarbejde med Dansk Planteværn, Landbrug & Fødevarer og SEGES. Danmarks Biavlerforenings bivenlige anbefalinger i forbindelse med landbrugsdrift kan læses på bivenlig.dk.
Bistader til vilde bestøvere
André Amtoft fra Habeetats, der fremstiller små og store bistader til hulboende enlige bier, introducerede de fremmødte til bistaderne opstillet på Ryegaard, og fortalte om deres funktion og vedligehold.
Bistaderne er udformet som sheltere, hvor der stables plader med udfræsede riller, der måler 8 og 6 mm i diameter. Størrelsen er valgt, så det matcher de huldiametre, som murer- og bladskærerbier foretrækker til deres redegange ude i naturen.
Formålet er, at opbygge sunde bestande af enlige bier til bestøvning i forbindelse med produktion af fødevarer. Bierne sikrer også frøsætning i naturstriberne, til gavn for markens fugle.
Mere biodiversitet med Conservation Agriculture
Marianne Bruus, seniorforsker ved Aarhus Universitet, præsenterede de foreløbige resultater fra Carbon Farm projektet og fortalte om positive effekter af permanent jorddække og reduceret jordbearbejdning på dyrkningsfladens insekter og andre leddyr. Øget antal af disse dyr gavner bl.a. biologisk bekæmpelse af bladlus.
Du kan læse mere om Carbon Farm-projektet på Økologisk Landsforenings website.
Paneldebat om landmænd som naturforvaltere
Et af programmets hovedpunkter var paneldebat, hvor deltagerne fremlagde deres synspunkter omkring naturfremmende tiltag i landbruget og forsøgte at svare på spørgsmål som: Giver tiltag på landbrugsarealer positive effekter for biodiversiteten? Er naturstriberne til nogen gavn for bestøvende insekter? Og hvad skal der til, for at landmænd kan tage hånd om naturen i det opdyrkede danske landskab?
Deltagere i paneldebatten på Ryegaard. Fra venstre: Ordstyrer Felix Stark, stifter og talsmand for Verdens Bedste Fødevarer, Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Ole Christiansen, landmand og initiativtager til Sjælland Summer og Morten D.D. Hansen, biolog og naturformidler ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Foto: © Maria Gram
Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, efterlyste under debatten en større variation i landskabet og en større variation i pollenressourcer for bierne.
Karen Post, chefkonsulent for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, mindede deltagere om at blomsterstriberne er det tiltag for naturen i agerlandet, som scorer lavest på listen med de 10 anbefalinger til landmanden og huskede os alle på, at et enkelt tiltag løser ikke det hele. Det er bedre at gøre lidt af alle tiltagene for at give naturen en hjælpende hånd.
Hun omtalte også udspillet fra DN og Landbrug & Fødevarer, Fælles løsninger for natur og landbrug, der var fremlagt tidligere på året og hvor der foreslås at 100.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift for naturens skyld. Karen Post mener at multifunktionel jordfordeling og modernisering af amoniak-lovgivningen, er de vigtige værktøjer for bedre natur i Danmark i fremtiden.
Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, synes at blomsterstriberne er bedre end ingenting, men det er græssende dyr, vi mangler. Vores beskyttet natur, der ligger som små lommer i det danske landskab, mister artsindholdet, som lige så stille siver ud år for år.
Ole Christiansen, landmand og initiativtager til Sjælland Summer ville overveje at tage jord ud af dyrkningen, ud over at så blomsterstriber, hvis han til gengæld får mulighed for at “give den fuld gas” på den dyrkede flade.
Morten D.D. Hansen understregede at udsåning af blomsterstriber er ikke noget instrument i naturforvaltningen, men omvendt mente han heller ikke, at det er dumt at anlægge striberne. Vi må bare ikke nøjes med det, for så mister vi uerstattelige ting imens. Han påpegede også, at vi har vi har en udfordring i den almindelige naturforståelse i Danmark, selv om det går i den rigtige retning, bl.a. takket være de populære natur-apps.
Debatten sluttede med en opfordring fra Felix Stark, talsmand for Verdens Bedste Fødevarer, om at komme over konflikterne, hvor vi snakker om det, der er galt i stedet for at snakke om, hvordan vi kommer fremad. Det kunne stort set alle i debatpanelet slutte sig til.
Du kan se (eller gense) hele debatten her.
Links:
- Programmet for naturstribedagen på Ryegaard Gods, Verdens Bedste Fødevarer
- Hvorfor scorer blomsterstriberne kun 1 point? Hvordan gør du blomsterstriber og blomsterbrak på din omdriftsjord attraktiv for de vilde bier? Landbrug & Fødevarer
- Anbefalinger fra Landbrug og Fødevarers bi-kampagne kort fortalt, SEGES
- Bliv bivenlig og lær de vilde bier at kende! Danmarks Biavlerforening
- Bistader til hulboende enlige bier, Habeetats
- Bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, Conservation Agriculture
- Fælles løsninger for natur og landbrug, udspil fra DN og Landbrug & Fødevarer
- Reportage fra naturstribedagen “Landmænd som naturforvaltere”, Verdens Bedste Fødevarer