Biavlernes organisation formidler vilde bier
I de seneste år har Danmarks Biavlerforening lagt en del kræfter i at formidle information om andre bier end honningbier – om deres eksistens og levevis – til både foreningens medlemmer og offentligheden. Blandt andet via introduktion til Danmarks mange arter af bier i særhæftet ‘Bliv bivenlig’ fra 2018, og gennem en serie af artsportrætter i medlemsbladet Tidsskrift for Biavl sidste år.
Portrætserien fortsætter i år med en kort omtale af mat smalbi, Lasioglossum leucozonium, fra familien vejbier (Halictidae), bragt i majnummer af tidsskriftet, og det nyeste skud på stammen, portrættet af den karismatiske stor uldbi, Anthidium manicatum, i den seneste udgave.
Vild med uld
Portrættet af stor uldbi, skrevet af redaktør af Tidsskrift for biavl, Rolf Tulstrup Theuerkauf, bygger på beskrivelsen af artens levevis i den tyske mesterværk Die Wildbienen Deutschlands og artsbeskrivelsen på Naturbasen.
Vi tilføjer nogle få billeder, taget i en have på Fyn i juni 2018 og juli 2019, til omtalen af arten.
Theuerkauf, Rolf Tulstrup (2020): Vild med uld. Tidsskrift for Biavl, nr. 6, s. 193.
Links:
- Stor uldbi – artsbeskrivelsen på Naturbasen
- Omtale af den tyske mesterværk om vilde bier: Die Wildbienen Deutschlands
Læs også:
- Bi-portrætter i Tidsskrift for Biavl
- Portrættet af havemaskebien
- Pragtbuksebien, biernes ekspert i gravearbejde
- Portræt af bronzevejbien
- Portræt af mat smalbi (pdf åbner i et nyt vindue)
Oprettet den 24. juni 2020